Dryopteris affinis fotograferet juni 2012. Bregnen bagved til højre er Dryopteris x remota, det blå græs 
Agropyron magellanica, og foran det ses lidt Helianthemumblomster. 
Helt i baggrunden vokser Geranium ibericum og en stor Dryopteris filix-mas, Almindelig Mangeløv.
-
MANGELØVBREGNER 1 DRYOPTERIS AFFINIS GULDSKÆL MANGELØV
Når Guldskæl Mangeløv "vågner" om foråret, ruller de nye blade sig op helt dækket af gyldne avner. 
  Dryopteris affinis, som den hedder på latin, er ikke almin- delig i naturen i Danmark, idet den kun er fundet vildtvok- sende to steder i Jylland, og man ved ikke, om den er oprin- delig, eller om den har bredt sig fra haver, hvilket faktisk kan være tilfældet, idet der så vidt vides er tale om to forskellige underarter. 
  Derimod er den almindelig i naturen mange steder i andre europæiske lande. I England findes to underarter, og yder- ligere tre lokale typer, som tidligere af nogle botanikere har været regnet for underarter.
Dryopteris affinis, Guldskæl Mangeløv
er en stor flot bregne med to gange fjersnitdelte mørkegrønne og matte blade.
  Selvom den ligner Almindelig Mangeløv noget, er den for- holdsvis let at kende, især om foråret når de nye blade ruller sig op helt lodne af de smukke gyldne avner. Bladstænglerne er mere skællede end på Almindelig Mangeløv, og på det sted, hvorfra småbladet udgår fra bladstænglen, er der på bagsiden en ret tydelig mørk plet. De mindste bladdele er næsten rekt- angulære og slutter almindeligvis også mere brat end på Al- mindelig Mangeløv, så det flygtigt kan se ud, som om de alle sammen er skåret af efter en lineal. Der er dog to underarter, og deres karaktertræk varierer noget. Højde op til 120 cm.
-
DRYOPTERIS AFFINIS KULTURFORMER
-
Dryopteris affinis 'Crispa Gracilis' med de krusede småblade på de kraftige, forkortede bladstængler. De nyeste blade er næsten lysende grønne mellem de lidt ældre mørkegrønne blade.
-
Dryopteris affinis 'Polydactylae'
De fleste af bladene er tvedelte et stykke nede, delingerne er ofte yderligere gaffeldelte, og alle bladspidser har mere eller mindre uregelmæssige kamdelinger i spidsen. Højde 1-1,20 m.
Dryopteris affinis 'Pinderi'
har smalle, blanke blade, der desuden er som trukket ud i en ekstra lang og slank spids. Desuden er de mindste bladdele krumme, så hele bladet derved får et kruset udseende, som får lyset til at spille i den blanke overflade. Højde 60-90 cm.
Dryopteris affinis 'Revolvens' 
er en kulturform af Dryopteris affinis ssp. borreri, som den kun adskiller sig fra ved at have bagud bøjede småblade, som får bladet til at se smallere ud end det er. Bladene kan være så tilbagerullede, at de danner et rør på hver side af bladets midterstængel. Den er en gammel victoriansk kulturform, som ikke er særlig almindelig længere. Højde 60-70 cm.
Dryopteris x complexa 'Stableri' (Crisped form) 
hed tidligere Dryopteris 'Crispa Angustata'. Den har sin oprindelse i en hybrid mellem D. affinis og D. filix-mas. Disse hybrider er så vanskelige at skelne imellem, at de under et kaldes Dryopteris x complexa. 
  Kulturvarianten 'Stableri' kan opformeres fra sporer, men dette gælder, så vidt vides, ikke den sort, som man kalder Crisped form. Den har smalle blade, hvis mindste bladdele krummer sig bagud, og de har tilmed bølgede bladkanter, som giver bladene det krusede udseende. Højde 60-75 cm.
Dryopteris affinis 'Polydactylae', den
øverste del af et karakteristisk blad.
-
 
Dryopteris affinis 'Crispa Gracilis', 
som af nogle kaldes Congesta Gracilis, er en meget sammen- trængt form med overlappende, krusede, mørkegrønne små- blade, som vrider og vender bladspidserne. Højde 20 cm.
Dryopteris affinis 'Cristata'
Denne kulturform af Guldskæl Mangeløv, kaldes også 'The King' på grund af begejstringen for den flotte bregne, der har meget regelmæssige blade med elegante kamdelinger i alle bladspidser. Højde 90 cm.
Dryopteris affinis 'Cristata Angustata'
er en meget nydelig cristatumform, med høje smalle blade, der har små kamdelinger i alle bladspidser. Højde 60-90 cm.
Dryopteris affinis 'Grandiceps Askew' 
har ligesom Dryopteris affinis 'Cristata' kamdelinger af bla- dene, men de er mere uregelmæssige.
  Grandiceps betyder stort hoved, og det navn hentyder til en ret voldsom deling i bladenes top. Småbladenes delinger er ligeledes kraftige, og hele bregnens udseende virker derved noget kruset. Højde 60-70 cm.
-
-TIL REGISTRET
Fortsæt med Mangeløvarter 2, Dryopteris amurensis til Dryopteris expansa-